På vej ud til læsning stopper jeg endnu en gang op ved ænderne i dammen ved boligforeningen. Beboerne har bygget et lille hus og en lille bro til andefamilien, eller er der to? De ligger og hviler sig på kanten af det giftigt grønne vand. Ællingerne i en klump for sig. Bag mig drøner Østerbrogades ærgerlige trafik, og jeg bliver tør i munden af cigaretten.
Det er følelsen af at skulle hjem og skrive. Cykle fra Sydhavnen til Østerbro. Sidde i Ms gård og drikke øl og anmelde en kiosk på google positivt. Tage i friluftsbadet og svømme baner og mærke det knirker i arme og vinger. Lave pasta og se Minnie og Moskowitz - en legendarisk film. Den blå sommerhimmel i en roskildetom by og føle og føle og føle, være vært for alle de følelser der vil på besøg.
Sidder på altanen og skriver og ser over på de små kvadratiske vinduer på bygningen overfor, som jeg stadigvæk ikke har kunnet finde ud af hvad huser. I et af de oplyste står et kors, i et andet måske en Mariafigur. Snart færdig med at skrive. For i aften. Venter på en sms. Håber på sms.
elsker når du vært for følelserne og orderne
SvarSlet