"vi skal have det godt"

Jeg sidder nede i J's kontorfællesskab slash creative workspace, da lægesekretæren ringer mig op og fortæller mig, at jeg bare kan stoppe med medicinen fra dags dato, og så følger min læge og jeg op på hvordan det går om et par uger. 

De første par dage tænker jeg ikke over det, ligesom jeg på det seneste er kommet til at glemme at tage medicinen om morgenen og først er kommet i tanke om det om aftenen eller slet ikke kommet i tanke om det.

Men så begynder jeg få de her bølger af svimmelhed, "elektriske stød", zaps, ofte når jeg drejer hovedet eller er ude og gå. Det tager til over et par dage, og i dagene op til jeg skal med toget til silkeborg bliver det rigtig slemt. Selvfølgelig søger jeg rundt på internettet, sundhed.dk og hvad det alt sammen hedder.

Nu kalder jeg det bare det, de kalder det, selvom diagnosen ikke er blevet mig givet: antidepressivt seponeringssyndrom.

Det kommer nogle dage efter ophør af medicinindtag og kan vare et par uger, og sjældent i længere tid.

Det er en anden måde at sanse på. På nogen områder minder det om sanseforandringen under et migræneanfald, det forstyrrede syn, lysfølsomheden. Jeg oplever min krop som en snurrende generator.

Bladene på træerne langs Dag HammerskjoldsAlle er grønne som syre i en tegneserie. Himmelen blå som himmelen. Søndag morgen efter revolutionen, politiet går i par frem og tilbage foran den amerikanske ambassade.

Jeg tænker på at sende F en sms, gør det ikke, ved ikke hvad jeg skal skrive. Måske:

“der var en der smagte af mælk

nu en der smager af trøffel”

Fra Østerport til Fredericia. Til Skanderborg. Til Silkeborg. Til Venø. Der hvor vennerne er. Tror det kommer til regne hele ugen, måske som i en tegneserie.

.

Man er på Venø så snart man har fået selen på. O kører lovligt hurtigt hen af de nøgne veje. Bare det at der ingen lygtepæle er. Så låser vi os ind i huset, G's families sommerhus. Vi har fårene som nabo, de bræger i natten. De næste fem dages tid skal vi arbejde morgen til aften på vores eksaminer, O jeg skriver sammen, G studerer historier og har Lars Løkkes selvbiografi med i tasken.

Jeg har lyst til at gengive det hele. Refererer alt vi taler om, alt vi griner af, alt vi ser på øen og ikke ser. Vejret, stranden vi tømmer for smutsten. SMS'erne mellem F og jeg. Maden vi spiser, øllene vi drikker, fodboldkampene vi ser. 

Arsenal vinder det engelske mesterskab imens jeg her. Vi vinder 1-0 over Burnley mandag og Man City spiller uafgjort mod Bournemouth tirsdag. Mesterskabet er sikret, det er faktisk ikke til at forstå, underligt antiklimatisk. Jeg videoringer til mine brødre og N, alle har vi set kampen hver for sig, nu sidder J og A sammen på Crosseren og N er i Odense. Begejstringen vil ingen ende tage, folk de ikke kender ønsker dem tillykke til yoga, ønsker dem tillykke på gaden. 

Jeg har det godt. Jeg mærker seponeringssyndromet, men jeg glemmer det. Glæden ligger så tæt på melankolien. 

"vi skal have det godt" 

 

lifestyle

 Jeg laver en helvedes masse lister og ting jeg skal huske, over ting jeg skal gøre, over ting jeg bare gerne vil have et overblik over - over den kommende tid som hedder maj måned. Det henfører mig både til en ro og til en tilstand af uvirksomhed. Af alle de ting jeg skal kan jeg ikke få mig samlet om at lave bare en af dem. Solen skinner. Nogen flytter ind eller ud i lejligheden oven over min. Det er nu, tænker jeg, at man burde løbe en tur, den gode gamle med at få renset hovedet, komme ned i kroppen, blive rørt og få frisk luft, at det måske kan berolige.

Jeg har bare lige spist og føler mig helt tung, og sidste gang jeg løb efter at have spist, fik jeg det dårligt, så jeg må vente lidt, så jeg skriver et blogindlæg, because why not, så er det næsten som om jeg har nogen at tale med. 

Selvom jeg længe har planlagt at nu skulle tiden sættes af til fokus, til eksamen, til skrivning og læsning, putter jeg konstant nye planer i kalenderen der ikke har noget at gøre med "bør".  

*

Der er ikke længe til (det afhænger selvfølgelig af hvordan man ser det), før jeg bliver færdiguddannet. Det vil sige, har afleveret mit speciale og dermed blevet cand.mag. Eller på en optimistisk dag kan.alt. og på en pessimistisk kan.intet.

I lang tid, hvis ikke under hele min uddannelse, har jeg opfattet min tilværelse som studerende som en tilstand jeg bare skulle blive i. Jeg har ikke set det, som om at jeg nu tager en uddannelse. At jeg en dag ikke længere ville være studerende men uddannet, virker på den ene side vemodigt, jeg holder af tilværelsen som studerende, men på den anden side, kan jeg nu se afslutningen som et mål, jeg kan opnå og som kan gøre min tilværelse endnu federe. Jeg holder jo ikke op med at læse og skrive, because its a lifestyle. 

 

enten min påklædning eller mit intellekt

Kaffen brænder i halsen, mine kinder er røde og varme, men jeg fryser, tre ungarbejdere i Brugsen griner, da mit indkøb løber op i 67kr, en frysepizza (jeg først finder ud af da jeg pakker den i muleposen at den er laktose- OG glutenfri...) og en hyldeblomstsodavand (fordi jeg finder det klogt at få noget sukker i min migræneramte krop) jeg kan mange gange på sådan en dag sige højt for mig selv "hold kæft jeg har det dårligt", som om det skulle gøre noget ved det

regressive utopier 

er begyndt at høre alle sange som ringetoner

 .

jeg er på arbejde med S. Vi er som dem i klassen, der ikke måtte sidde ved siden af hinanden. Vi taler og snakker og arbejder mindre og mindre. Vi taler om hellige lunde. Om det arkadiskes fortløbende liv, om at skrive eller ikke skrive en phd, S roser altid enten min påklædning eller mit intellekt. Jeg spørger ind til hendes liv, om hun fik malet lejligheden, eller om hun i det mindste fik drukket et par glas vin, tror hendes børn går i gymnasiet, hendes "svigerdatter" læser inde på læsesalen, forårssolen banker, nej læner, nej flyder som en støvlet væske ind af vinduerne, hvem kan koncentrere sig i det lys, som kom det fra en bedre verden.

Svarer en på Hinge imens vi venter på at de sidste brugere går ud i den bedre verden, biblioteket er lukket. Hun, altså hende på hinge, ser meget meget sød ud, men hun skriver simpelthen så lange beskeder (men det gør hende endnu mere sød) at jeg tænker at nu må den her chat snart bryde ud i virkeligheden. En anden skriver (ikke på hinge men mødt irl) at solen er mere lunefuld med os. I den har jeg lyst til at tilføje: SOLEN ER MERE LUNEFULD MED OS I DEN. Sådan kan man have lyst til at skrige nede fra hullet i strømpen. Mit humør findes et sted mellem solens lys og bøgernes gamle klæbrige støv - måske er det bare en kanon god dag.

 

https://www.youtube.com/watch?v=t9WKXfwlPAg

 

solskam

hvor begynde i dag som begynder før mig

jeg vågnede brat, solen bankede igennem gardinet, det tynde hvide (det billigste fra IKEA)

hovedpinen var der allerede, langsomt kom kvalmen, det hjalp ikke med elektrolyt, jeg brugte morgenen på at finde ud af om det var et migræneanfald, i så fald var det opstået tidligt i morges inden jeg vågende og havde det været med aura, altså synsforstyrrelser, har jeg af gode grunde ikke opdaget det, måske det var tilstede i mine drømme, men dem husker jeg ikke

jeg ville til undervisning, koste hvad det skulle, på cyklen tænkte jeg det var lidt bedre, men så blev det lidt værre, da jeg kom frem var jeg tæt på at vende om og cykle hjem igen, men jeg ville kæmpe, jeg ville se om det var muligt at kæmpe og ikke overgive sig til migrænen, selvom det typisk, i denne sammenhæng, ville være det mest fornuftige at overgive sig, at hengive sig til smerten

jeg tog en pille og O kom, jeg fortalte hvordan og hvorledes, underviserne havde planlagt vi skulle til amager fælled, fordi vi havde læst kimmerer, der tager sine studerende med ud i sumpen, så det skulle vi også, næsten

det var en kamp, men jeg gjorde det, det blev ligestå stille bedre, særligt da O og jeg gik planløst rundt i solen og talte om gæs, om kimmerer, om gåture, om at tisse udenfor, om happy endings, i sol og varme på amager fælled

vi talte med underviser M, han synes vores projekt lød meget spændende, han nævnte læsegruppen som han og jeg er med i, O jeg drak en kaffe i solen, fulgte ham på job og tænkte, jeg klarede det sgu og det gik og det lykkedes

jeg ligger i sengen nu og har tænkte mig at blive ved med at gøre det, selvom det ægte er blevet forår, fuglene snakker derudad, jeg nægter at skamme mig over ikke at være ude i solen, solskammen er så dansk

form

Jeg drømmer stadig om en korrespondance. Om at korrespondere med nogen og med noget, hele universet - men jeg er altid i korrespondance med universet. 

Fx sidde i toget og læse Weekendavisen, fordi O har en artikel i, en forside og dobbeltside i bogsektionen. Sidder ved en rude bemalet med graffiti, det lilla lyserøde lys farver avisens papir. Hvorfor er man imod grafitti på toget, jeg synes det er smukt.

Jeg har klædt mig ud, gået all in på sofalitteratstilen, stor Versace skjorte i dybblå, Hilfiger blazer og pæne sko, en silkeklud rundt om halsen.

På vej til barnedåb og har små tømmermænd fra min og t’s fødselsdagsfest i går. Jeg skal stå fadder, det er er der nogen der ville kalde for en stor opgave.

Det falder mig ind om aftenen at jeg har glemt at tage Min medicin - oh Well det går nok, det er et godt tegn tænker jeg, at jeg har det godt, jeg ved har det godt.

Jeg kommer hjem og ligger bare i sengen og ser tre Premier League kampe i træk læser blidt imens uden at anstrenge mig trommer med blyanten og falder i staver, kigger bare på mønstrene i stukken og rosetten.

. 

Jeg tror ikke på en formløs verden

Kroppe har brug for organer

Hvorfor ender vi altid i opløsningen

Skal vi altid bygge det nye op fra ruinerne

    Ja ruinen er en form

Men det er det bæredygtige samfund også

Det æstetiske samfund

Jeg tror på en formet verden vi har formet

for det fælles bedste 

 

 

søen går ikke over sine bredder lol

 Jeg løber rundt i Fælledparken. Prøver at finde J. Det lykkes ikke, vi ringer til hinanden flere gange, ingen af os er velkendte med Fælledparken. Jeg finder ham, vi går hjem til mig, jeg tager et bad han koger æg. Vi tager hjem til ham, jeg læser en bog han sidder med noget lyd. Jeg falder i søvn på sofaen, han spiller Playstation, vågner da han taber et glas

what a life

 Doomscrolling er det nye, på hinge, høster matches, men hvad så? Bedst at like noget og så skrive en kommentar, der refererer til noget på deres profil. Der er flere der kommenterer på min video, min helt vildt opstillede video af mig der slår sten-saks-papir med N: "vandt du?", "hellere stenmand end træmand", "Perfekt for jeg er en papirpige".

Jeg har pjækket i dag, selvom man ikke kan pjække på universitet, lol. Men jeg har skrevet på en opgave om stormfloden i 1872 - det er so and so, man kna fanme ikke få meget frem på 2,5 side... Drachmanns reportage er faktisk et ret fedt stykke litteratur, et levn om levn. 

"Master og Tougværk blandede sig paa en kammeratlig Maade mellem Skovens Bøgetræer. Stammerne ragede ud over Dækket, og Masterne nikkede ind mellem Træerne. "

 

Jeg skal fejre J i dag. Bobler på Flindt og Ørsted, highkey kbhs bedste sted at drikke øl. Så fredag, der skal jeg fejre T, og mig selv, igen lol. 

 Note to self: tiden går ikke så hurtigt som du tror, du kan nå meget mere på end dag end du tror, åbn øjnene og dit hjerte til solen og regnen, lad jorden varme sig vej gennem dine lægge og lår som du løber rundt om to søer og hører den nye ai-dj på spotify, lol igenigen - puha