Jeg sidder nede i J's kontorfællesskab slash creative workspace, da lægesekretæren ringer mig op og fortæller mig, at jeg bare kan stoppe med medicinen fra dags dato, og så følger min læge og jeg op på hvordan det går om et par uger.
De første par dage tænker jeg ikke over det, ligesom jeg på det seneste er kommet til at glemme at tage medicinen om morgenen og først er kommet i tanke om det om aftenen eller slet ikke kommet i tanke om det.
Men så begynder jeg få de her bølger af svimmelhed, "elektriske stød", zaps, ofte når jeg drejer hovedet eller er ude og gå. Det tager til over et par dage, og i dagene op til jeg skal med toget til silkeborg bliver det rigtig slemt. Selvfølgelig søger jeg rundt på internettet, sundhed.dk og hvad det alt sammen hedder.
Nu kalder jeg det bare det, de kalder det, selvom diagnosen ikke er blevet mig givet: antidepressivt seponeringssyndrom.
Det kommer nogle dage efter ophør af medicinindtag og kan vare et par uger, og sjældent i længere tid.
Det er en anden måde at sanse på. På nogen områder minder det om sanseforandringen under et migræneanfald, det forstyrrede syn, lysfølsomheden. Jeg oplever min krop som en snurrende generator.
Bladene på træerne langs Dag HammerskjoldsAlle er grønne som syre i en tegneserie. Himmelen blå som himmelen. Søndag morgen efter revolutionen, politiet går i par frem og tilbage foran den amerikanske ambassade.
Jeg tænker på at sende F en sms, gør det ikke, ved ikke hvad jeg skal skrive. Måske:
“der var en der smagte af mælk
nu en der smager af trøffel”
Fra Østerport til Fredericia. Til Skanderborg. Til Silkeborg. Til Venø. Der hvor vennerne er. Tror det kommer til regne hele ugen, måske som i en tegneserie.
.
Man er på Venø så snart man har fået selen på. O kører lovligt hurtigt hen af de nøgne veje. Bare det at der ingen lygtepæle er. Så låser vi os ind i huset, G's families sommerhus. Vi har fårene som nabo, de bræger i natten. De næste fem dages tid skal vi arbejde morgen til aften på vores eksaminer, O jeg skriver sammen, G studerer historier og har Lars Løkkes selvbiografi med i tasken.
Jeg har lyst til at gengive det hele. Refererer alt vi taler om, alt vi griner af, alt vi ser på øen og ikke ser. Vejret, stranden vi tømmer for smutsten. SMS'erne mellem F og jeg. Maden vi spiser, øllene vi drikker, fodboldkampene vi ser.
Arsenal vinder det engelske mesterskab imens jeg her. Vi vinder 1-0 over Burnley mandag og Man City spiller uafgjort mod Bournemouth tirsdag. Mesterskabet er sikret, det er faktisk ikke til at forstå, underligt antiklimatisk. Jeg videoringer til mine brødre og N, alle har vi set kampen hver for sig, nu sidder J og A sammen på Crosseren og N er i Odense. Begejstringen vil ingen ende tage, folk de ikke kender ønsker dem tillykke til yoga, ønsker dem tillykke på gaden.
Jeg har det godt. Jeg mærker seponeringssyndromet, men jeg glemmer det. Glæden ligger så tæt på melankolien.
"vi skal have det godt"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar