ferie på bloggen

Der har været ferie på bloggen, som om den var et arbejde. Sommeren er ikke hvad den har været. Før hen var sidste skoledag det sygeste. Før hen (sådan er det i erindringen) var sommerferiedagene glasklare som på film. En Otto Brandenburg-sommer, hvor man som en anden Bertram lever fuldt ud i et evigt nu. Laver ballade og spiller kort i åben sportsvogn.

Mange dage går med at dagene skal gå. Mange dage går også med at mødes med nogen. Drikke øl i baren i Ørstedsparken. Tage til havefest i Dyssegård. Se en nyfødt nevø være mælkeskæv. Huske de gode ting, som en lille øvelse. Alt det hele ikke er noget lort, for det er ikke noget lort. Man må godt have ondt af sig selv. Man må godt hoppe med bølgen med elektrolytter (er det bare mig eller det som om det har udbredt sig helt vildt den her sommer, at man dagligt på varme dage lige skal tage en elektrolyt der oven i købet var på tilbud?) Sommeren er også tiden for at forstå at dage uden selskab ikke er ensomme dage. Måske de dage går meget med en eller anden form for selvsansning, pille sig meget i øret eller næsen, prikker bumser og lugte sig selv under armene, pille tånegle og klø sig i røven, pille fingernegle og fortryde, for nu rev man negleroden op og det bløder og svier og ser grimt ud. Og så fyldes med tanken om ens heldige privilegier, at det virkelig er de problemer man har, og derefter fyldes med tanken om om man skrev det med privilegierne for at dække sig ind, som for at sige "jeg kan godt have det dårligt, hvis jeg samtidig nævner Gaza". Men måske er det bedre at tænke, at intet af det fører til noget. Det her er bare en blog. Og en rimelig magtesløst en af slagsen. 

Men der er intet der er så skidt at det ikke er godt for noget (sindssygt ordsprog egentlig), jeg har aldrig følt mig så fri. Når jeg ser på Bertram der sejler derudad med Onkel Georg efter sig i en robåd, må jeg alligvel se mig selv som Bertram. Jeg har udviklet mig. Jeg er forbi en irriterende uforglemmelig dato, og der er sket meget inde i potten, en masse ting der alt i alt har gjort mit liv så meget bedre end før det hele gik rigtigt galt. 

Jeg sender kærlighed til min familie. Jeg sender kærlighed til mine venner. Jeg sender kærlighed til at alle fortjener kærlighed.