meget lille croissant

 Han talte om, hvorfor han skriver. Om at det er spørgsmål man må forholde sig, man bliver tit spurgt om det. Måske fik han endelig sagt sandheden i dag, men han sagde også, at hver gang han har svaret på spørgsmålet, har han bagefter ærgret sig over sit svar. At det ikke var rigtigt. I dag sagde han at det virkelig handler om en barnlighed, om et eventyr, at tage ud og udforske og erobre og tage hjem og skrive om eventyret. Skrive historien. Og grunden til at han ikke før har svaret det, hænger sammen med en form for skam over den maskulinitet, der er forbundet med den type fortællepraksis."Men det er sådan jeg har det", sagde han. 

 På forældrenes terrasse, solen steger os. Sidder i shorts og undertrøje, prøver på at få brune fødder. Glædes over sveden i de bukkede knæhaser, læser, bliver træt, af træthed, af cigaretten, af varmen. Et dannebrog flagrer i naboens have, 18-års i går, skrigende unge og tung bas. Dannebrog på en blå himmel, et evigt billede af skønhed. Af tryghed. At flage for fejring og ikke for sympati. Ikke sympati for dk.

Kollega på arbejdet, der glædeligt ventede på at hedebøgler kunne ramme dk. At dk kunne blive 40 grader. Komplet ignorerende overfor den artikel, jeg ved hun har læst, overfor dens varselsværdi, at hedebølger ikke er noget vi skal glæde os til. Læs Fremtidsministeret. Bare første kapitel. En hedebølge kan betyde millioner af menneskeliv. 

Forfatteren smiler generet over opremsningen af hans vundne priser. Samtalen mellem ham og redaktøren sidder i mig hele dagen. Efter arbejde skynder jeg mig hjem og henter min taske. Når at lægge hans roman i den og begynder at læse nonstop i toget til nyborg. 

Første litterære arrangement i lang tid. En overskuelig halv time fra 8.30, et godt tidspunkt. Gratis kaffe og gratis meget lille croissant. "en dag kunne det være mig, der sad der og talte om min nye bog" når jeg selvfølgelig at tænke, imens jeg sidder der og som altid kigger mig over skulderen, for at se om der er nogen jeg kender, kendte og bekendte. Ja, hende har jeg set før, og ham chefredaktøren, allerede inden jeg gik, stod forfatteren og røg. Talte med sin redaktør. Kigger og stirrer, ser ham som mere end eet menneske, men også som et menneske. smider den følelse væk og sætter mig med en kop kaffe. Drikker og lytter, kigger og tænker, glemmer og husker. håber og længes. drages og frastødes.