24

 Den forhøjede bænk ved søerne bruges som forlystelse. Okay når de elskende ligger og holder om hinanden imens verden drukner.

Så et 90 minutters mareridt i går, ude på Scenekunstskolen. E er en stjerne. Simpelthen. Hun var en bjørn, var ikke en bjørn, ubehagelig og sjov. Aldrig har jeg set en der var så dårlig til at kaste op. Hovedet satte sig fast i toiletbrættet og kroppen gik i planke, det var helt fantastisk. 

Ellers er dagene gået med tømmermænd, før det med alkohol og imens med cigaretter. Har spillet playstation, slappet af - ligget under dynen - hele dagen, min yndlingsbeskæftigelse og nu har jeg accepteret det og holder skammen uden for døren. Kan høre den banke, kan høre den løbe og ned af trapperne, høje stemmer i et overgearet humør. Den ligger og knalder i lejligheden over min. Søndag morgen, det regner og er gråt. Den lyder både som et hvin og som et brøl, når den knalder. Den banker også ude på gaden, helt ovre fra fælledparken, som en dansk mester.

I morgen venter arbejdet. Arbejde for evigheden. Arkivet ville nogen sige, men for mig reflekterer "arkivet" noget filosofisk og dybsindigt. Noget teoretisk og fint. Det hedder samlinger på arbejdet. Specialsamlinger, kort- og billedsamlingen, boghistoriske samlinger, håndskrift, musik og teater. Det er støvet og ensformigt, uendelige opgaver der kræver meget lidt på et abstraktionsniveau men meget på et fysisk. Ikke som i et hårdt fysisk arbejde. Men den træthed jeg mærker efter 5 timer foran en computer og en samling af gamle glemte bøger, der hver og én skal registreres og stemples, vidner om det det kræver. Underskuddet kalder nu. Det siger: du plaprer og skriver bare noget for at gøre det, og dine formuleringer er rent sprogstof. En forlystelse der burde være et varsel. Der er et varsel. En formaning. 

Jeg er bange for at nogen hijacker flyene og mennesker dør. Nej, faktisk er jeg bange for at verden ville fortsætte som hidtil, det er vel det der er det frygtelige. Jeg er bange for at der ikke er mere vand om 15 år. Jeg forstår ikke, at vi ikke forstår at tingene slipper op. Jeg føler mig ikke egnet til verden. Jeg bor på periferien og kigger enten ind eller ud, på alt det man kan blive glad af. Står på gaden og kigger ind i festsalen. Eller sidder i stolen og kigger ud på festen i gaden. 

Festen siger: tiden slipper 

ikke 

op