Jeg går dagens tur lidt i 17. Det føles desperat. Jeg går hurtigt. Som skal jeg nå noget. Tænker tilbage på dengang på Amager. Hvor det virkelig stod slemt til. Da jeg gik til vandet en blæsende gråvejrsdag. Sad på en sandbanke og kunne falde i søvn lige der, lade mig blive omfavnet af bølgerne og sove. Jeg tror desperationen kommer af bevidstheden om at jeg går ud for lufte hovedet, for rense, ikke for at forebygge.

Der er løbere konstant. De kommer i en vedvarende strøm bag mig, foran mig, hun løber, jeg ryger. Tænker hun det også sådan? At det er opdelt på den måde. Har hun nemmere ved at forlige tingene, at flere ting kan findes samtidigt samme sted i samme krop?

Hvis jeg møder nogen jeg kender, har jeg forberedt min åbningsreplik. Det gør jeg i det hele taget ret tit. Øver replikker i hovedet, inden jeg skal tale. Til kioskmanden til vennen til shawarmaen. “Jeg har siddet med eksamen og trængte til at komme ud og få lidt luft” det vil jeg sige. Ikke at jeg har ligget i sengen hele dagen. Læst Theis Ørntoft og spillet baldurs gate med J. Indtil nu. Det ville jeg ikke sige. Det skriver jeg her nu. 

På den anden side af søen kører bilerne lydløst. Tænk en lydløs verden. Et videoklip med lyden slået fra, hvor man ved hvordan det hele vil lyde, hvor deres lyde ville afspilles inden i hovedet, men ikke udenfor. 

På forfatterskolens hjemmeside står der, at man i sin ansøgning skal skrive lidt om sine inspirationskilder. Hvad fanden er jeg inspireret af? Alt muligt jo, også forfattere. Men bøgerne jeg holder af holder jeg af på grund af læsningen. Jeg bliver næsten irriteret hvis jeg kan mærke at de påvirker den måde jeg skriver på, tænker om verden igennem skrift på. Hvilket jo er latterligt. Jeg ønsker bare ikke at skrive som nogen. Bare at skrive. Det ønsker jeg. 

Nu lyder det som om, jeg har tænkt mig at søge ind på forfatterskolen. Men det har jeg altså ikke. Ikke lige nu. Men jeg har sikkert lyst på andre tidspunkter. Men jeg søger ikke ind. Jeg tror ikke vil trives der. Og i øvrigt har jeg ikke et projekt at søge med. Jeg kan ikke vælge noget særligt at søge med. Der er ikke noget der tiltaler mig længere tid af gangen. Min egen begejstring for visse tekster forsvinder allerede dagen efter de er skrevet. Enkelte sætninger er jeg glade for længe, hvis ikke hver gang jeg læser dem. Men dem kan jeg jo ikke søge ind med. Her er nogle uafhængige sætninger jeg er glade for, fordi de klinger godt, sys jeg…

Netto har ikke åben pga. helligdag. Så det bliver Tjæpt. Det nye supermarked tiltænkt den travle hverdag i det 3. årtusind. Hvor produkterne er de samme som i netto bare dyrere, ingen betjening kun den bistroagtige cafe, ellers kun selvbetjening. Deres lyserøde bløde udseende gør følelsen af at træde ind som at træde ind i app. Som om alle skiltene med varetyper, "konserves", "mejeri", "kaffe" ligner knapper man kan trykke på og komme dybere ned i tjenestens net af links. Tjæpt har ingen frysepizzaer, deres færdiglavede pizzaer er på køl, og de er dyre og dårlige. Som noget nyt kan man købe en pizza i cafeen og få den opvarmet. Why? så skal man tage den varme pizza med ud på Blegdamsvej. Det bliver en færdig palak paneer uden ris fra Løgismose. Jeg står foran køleskabet og siger til mig selv: "jeg kan godt koge ris."