søndag den 8. juni 2025

en rød sol

 Over os hænger en rød sol, så flot, så flot. Jeg så den da jeg gik hjem for Østre Anlæg, efter at have drukket dåseøl med J. Først om morgenen hører jeg i radioen, at det skyldes røg fra skovbrande i Canada.

På bænken foran Absalon henvender en ældre kvinde sig til mig og spørger om jeg vil have noget grønt. Så trækker hun en broccoli og en pose rosenkål op af en bærepose. Hun har fået det fra en kirke der udleverer gratis grøntsager om fredagen. Så sætter hun sig og begynder at tale. Hun bor lige om hjørnet og har boet der siden 1991. Før boede hun i Lyngby med sin mand, der var maniodepressiv og røg og drak om natten. Om morgen kørte han i sin bil til Hvidovre for at undervise på en skole. Hun meldte ham til politiet og talte med hans kollegaer, der godt vidste, at den var helt galt. Hvorfor havde de ikke sagt noget? De ville ikke blande sig. Da hun selv synes hun havde snakket for mig, sagde hun hed Ulla, og jeg sagde at det hedder min mor. Vi talte lidt om Fyn, hvor hun også er fra, og så gik vi ind. Jeg skulle skrive videre på min eksamen. Hun satte sig i en sofa hos en kvinde og tilbød et kålhoved. Da kvinden lidt efter gik, gik Ulla fra bord til bord og tilbød grøntsager, indtil det hele var blevet afsat.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

nachos

      Det er en sær oplevelse, når de nærmeste reagerer på det jeg skriver. Jeg glemmer undertiden at der er et par stykker der læser med, o...