mit kammer

 Hun spurgte: hvad er din yndlingsfejring? Et spørgsmål jeg aldrig har fået før. Jeg endte med at svare fødselsdag, for vi var til fødselsdag. Jeg måtte spørge blindt og dumt om Norges nationaldag, pinlig bevidst om min uvidenhed, men sød som hun var forklarede hun og grinte og lidt ironi faldt henover hendes læber. Men vigtigt jo, faktisk, demokrati og selvstændighed. Og så i dag ærgrer jeg mig. Ironien er min ven og min fjende. Mit forsvar og mit angreb, hvis det ikke er det samme. Talte med T over en delecigaret, mens vi ventede på sandwich. Også hun har kendskab til perioden efter mange gode dage, hvor man tvivler på sandheden og ægtheden ved de gode dage. Hvor man retter kritik af glæden i en tømmermandstilstand. Glædens tømmermænd. Men også T blomstrer og skal til Monaco og fotografere Formel 1. 

Men denne dag er også rar, for jeg følte noget i går jeg sjældent føler, og selvom det bedækker mit sind med frø og støv, ligger noget sig blødt til rette i mit hjerte og aer et kammer, der i lang tid ikke er blevet aet. 

 

Hvis denne dag er lys, skjuler intet sig

Hvis denne ærlighed er blid, ser jeg dig

Hvis denne glæde er kys, åbner mit kammer

Hvis denne aften er hvid, ser du mig