går

 I dag fik jeg bare lyst til at gå. Eller i dag fik jeg lyst til bare at gå. Så det gjorde jeg. Gik med solen og følte tilfredshed over dagens gerninger. Afslutning på gruppeterapi, dejligt. Læse Herman Bang og Marianne Larsen med læsegruppen og mærke deres glæde ved Bangs sprog og grine sammen med dem over Larsens ironi og bogstavlighed. Så gik jeg med cyklen og blev træt og varm, blev frisk og klar. Gik videre, stillede cyklen, gik på biblioteket, læste om kortlægningen af St. Croix. Prøvede at forestille mig kartograferne materialisere sig. Se dem blive sendt af sted, deres dovenskab og fusk, deres retssager og deres generelle liv som plantageejere, landmålere og tegnere af kort. Hvilke kort! Funktionelle og falske, illustrative og illusoriske. Belagt med grid og felter, med skarpe optrukne skel mellem matriklerne. Ret skal være ret og grænser skal opretholdes, din grund; min grund. Det siger kortet. Kortet siger: jeg er også bare et bud på virkeligheden, I må endelig ikke tro mig, det hele er fiktion, det hele har haft et formål, min topografi er en løgn. Og kortet vidner om det, landskabet vidner om det. Griddets endimensionelle karakter har vanskeligheder med det nordvestlige af øen hvor skov og bjerge stritter i mod nettets tyrani. I maronernes tvungne land. Hvor plantageejeren ikke kunne finde ud af at være, hvor kortlæggerne må opgive og lave linjerne stiplede...og så gik jeg igen. Først imod ét sted, så vende om og imod et andet. Købe persille. Købe oliven.