At være til gruppeterapi og senere samme dag lave guidet fælleslæsning i psykiatrien er virkelig at låne mit nervesystem ud. En vending min mor har brugt om sit arbejde med AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel - inklusionsvejleder) Evnen til at lade sig påvirke af andres psykiske smerte og dårlige dage er selvsagt enorm krævende at besidde...
Til gruppeterapi taler vi om leveregler. De indgroede regler, vi uhensigtsmæssigt har lært for at overkomme vores grundantagelser om os selv, andre og verden. En leveregel kunne være: Min værdi som menneske afhænger fuldstændigt af andres opfattelse af mig. Min nye leveregel hedder: Jeg kan lide at være afholdt, men min værdi afhænger af hvem jeg er.
Jeg har lært noget forkert på et tidspunkt.
Én til gruppeterapi er særligt presset for tiden. Det påvirker mig. En deltager til fælleslæsning gik før tid, nok en dårlig dag. Det påvirker mig.
Bloggen er en dagbog. Bloggen har fået mig til at skrive igen. Det er befriende, at ingen læser med. Det er afgørende, at alle har muligheden for at læse med. Det sætter mig fri til at skrive, plapre løs, lave fejl og dårlige sætninger. Og det er ikke lukket om sig selv, jeg er ikke alene herinde (på internettet/i det virkelige liv). Det er grænseoverskridende, det spænder i maven, mine fingre ryster som havde jeg karaffelgigt, mine neglerødder hæver op og danner pus.
Jeg gengiver Morten Nielsen:
Verden er vaad og lys -
Himlen er tung af Væde...
Hjertet er tungt af Lykke,
lykkeligt nær ved at græde.
og lytter til:
https://www.youtube.com/watch?v=F5-mMdfJViE&list=OLAK5uy_m3X7PhB7rJv95NMkQaT5uo_35Hh_tcP9U&index=2
Ingen kommentarer:
Send en kommentar