dage fra lolland 1

 Jeg er træt nu, omsluttet af et uldtæppe i mine forældres sofa, imens solen skinner, fuglene fløjter, far slår græs og mor luger og går med trillebøren. Jeg vil skrive, men er træt. Jeg vil læse, men er træt.

Vi har været på tur. Fra København til Nysted, vi gik om vandet. Vi talte og grinte og kørte til Maribo. Vi sang Den blå anemone og legede 20 spørgsmål til professoren. Så gik det op for os at Kaj Munk er fra Maribo. Genbrugerne i Maribo var guldgruber. E købte støvler og jakkesæt, jeg købte høretelefoner og solbriller. J købte plader. Jeg købte bøger, En maskes bekendelser, på dansk, oversat fra Japansk og ikke fra amerikansk. Hvilket fund! alt til under 20kr stk. Vi ville have is i ishuset. En mand havde købt den største is, der lignede et bjerg, og blærede sig med at "det' jo bar' en lille is". Resten af dagen og de følgende dage gik vi rundt og sagde "det' jo bar' en lille x eller y". Vi tænkte, der måske gemte sig en lille dreng inden i manden. En lille dreng der ikke havde fået at vide at han var elsket og holdt af som han var. At det maskuline også handler om hvem der kan spise den største is.

 

  

Vi gik til Kaj Munks fødehjem. Eller det der engang havde været det. Bygningen var blevet revet ned og i dets sted lå nu et fitnesscenter.

 

 

Næste stop var Bandholm. Den forbandede ø, der engang var ejet af en hvis kristen menighed. Vi skulle overnatte på hotellet, spændte på hvad der gemte sig bag panelerne.