enten min påklædning eller mit intellekt

Kaffen brænder i halsen, mine kinder er røde og varme, men jeg fryser, tre ungarbejdere i Brugsen griner, da mit indkøb løber op i 67kr, en frysepizza (jeg først finder ud af da jeg pakker den i muleposen at den er laktose- OG glutenfri...) og en hyldeblomstsodavand (fordi jeg finder det klogt at få noget sukker i min migræneramte krop) jeg kan mange gange på sådan en dag sige højt for mig selv "hold kæft jeg har det dårligt", som om det skulle gøre noget ved det

regressive utopier 

er begyndt at høre alle sange som ringetoner

 .

jeg er på arbejde med S. Vi er som dem i klassen, der ikke måtte sidde ved siden af hinanden. Vi taler og snakker og arbejder mindre og mindre. Vi taler om hellige lunde. Om det arkadiskes fortløbende liv, om at skrive eller ikke skrive en phd, S roser altid enten min påklædning eller mit intellekt. Jeg spørger ind til hendes liv, om hun fik malet lejligheden, eller om hun i det mindste fik drukket et par glas vin, tror hendes børn går i gymnasiet, hendes "svigerdatter" læser inde på læsesalen, forårssolen banker, nej læner, nej flyder som en støvlet væske ind af vinduerne, hvem kan koncentrere sig i det lys, som kom det fra en bedre verden.

Svarer en på Hinge imens vi venter på at de sidste brugere går ud i den bedre verden, biblioteket er lukket. Hun, altså hende på hinge, ser meget meget sød ud, men hun skriver simpelthen så lange beskeder (men det gør hende endnu mere sød) at jeg tænker at nu må den her chat snart bryde ud i virkeligheden. En anden skriver (ikke på hinge men mødt irl) at solen er mere lunefuld med os. I den har jeg lyst til at tilføje: SOLEN ER MERE LUNEFULD MED OS I DEN. Sådan kan man have lyst til at skrige nede fra hullet i strømpen. Mit humør findes et sted mellem solens lys og bøgernes gamle klæbrige støv - måske er det bare en kanon god dag.

 

https://www.youtube.com/watch?v=t9WKXfwlPAg