solskam

hvor begynde i dag som begynder før mig

jeg vågnede brat, solen bankede igennem gardinet, det tynde hvide (det billigste fra IKEA)

hovedpinen var der allerede, langsomt kom kvalmen, det hjalp ikke med elektrolyt, jeg brugte morgenen på at finde ud af om det var et migræneanfald, i så fald var det opstået tidligt i morges inden jeg vågende og havde det været med aura, altså synsforstyrrelser, har jeg af gode grunde ikke opdaget det, måske det var tilstede i mine drømme, men dem husker jeg ikke

jeg ville til undervisning, koste hvad det skulle, på cyklen tænkte jeg det var lidt bedre, men så blev det lidt værre, da jeg kom frem var jeg tæt på at vende om og cykle hjem igen, men jeg ville kæmpe, jeg ville se om det var muligt at kæmpe og ikke overgive sig til migrænen, selvom det typisk, i denne sammenhæng, ville være det mest fornuftige at overgive sig, at hengive sig til smerten

jeg tog en pille og O kom, jeg fortalte hvordan og hvorledes, underviserne havde planlagt vi skulle til amager fælled, fordi vi havde læst kimmerer, der tager sine studerende med ud i sumpen, så det skulle vi også, næsten

det var en kamp, men jeg gjorde det, det blev ligestå stille bedre, særligt da O og jeg gik planløst rundt i solen og talte om gæs, om kimmerer, om gåture, om at tisse udenfor, om happy endings, i sol og varme på amager fælled

vi talte med underviser M, han synes vores projekt lød meget spændende, han nævnte læsegruppen som han og jeg er med i, O jeg drak en kaffe i solen, fulgte ham på job og tænkte, jeg klarede det sgu og det gik og det lykkedes

jeg ligger i sengen nu og har tænkte mig at blive ved med at gøre det, selvom det ægte er blevet forår, fuglene snakker derudad, jeg nægter at skamme mig over ikke at være ude i solen, solskammen er så dansk