Jeg har tusind humør om dagen. Festen i lørdags begyndte kl 17:30 og jeg var hjemme kl 6... nogen gange kommer det bag på mig, at jeg bliver så længe, men i lørdags var jeg ikke så overrasket. Egentlig har jeg en low dag, bare træt og ugidelig, sveder men er kold. Har lyst til at gå i bad igen. Satte et gardin op, støvsugede, gik til mit nye møntvaskeri havde en bog med jeg skal anmelde men sad bare og spillede alle spillene i informations app. Da jeg kom hjem var det som om der var ligeså beskidt som inden jeg støvsugede, gulvet i køkkenet burde vaskes, faktisk er handler mine dage for det meste om ordet "burde", jeg ved ikke hvordan det er kommet ind i mit liv. Jeg burde gøre det, og det og det - siger hvem, kunne man jo spørge og svaret ville være en alien der voksede ud af nakken og hang over mig konstant himlende med øjnene, så er det som om dårlige vaner inkl. ukonstruktive tankemønstre vender tilbage med den alien, at det er fra den alien at det stammede - dengang som nu - og så må jeg huske hvad jeg har lært og så må jeg huske at jeg er i gang med at trappe ned og så må jeg huske at jeg nok har andendagstømmermænd og så er der en sms der udebliver men også en der melder sin ankomst og så kan jeg danse lidt i stuen eller på værelset eller i køkkenet, det er det samme åbne rum, men jeg skulle også læse og nu er jeg nervøs, (over hvad kunne alien spørge), og så ringer jeg til Joe, han er på arbejde, så ringer jeg til T, hun er på arbejde, så åbner jeg bloggen og nu er jeg her
mandag den 16. februar 2026
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
tusind humør
Jeg har tusind humør om dagen. Festen i lørdags begyndte kl 17:30 og jeg var hjemme kl 6... nogen gange kommer det bag på mig, at jeg blive...
-
Der var udsolgt af forårsløg. T spurgte om vi skulle købe koriander i stedet. Jeg tog en potteplante ned fra hylden, så den sparsomme mængde...
-
Det mest er hvad det er. Også når det tilsyneladende først er noget andet, end det er, så er den maske "det" bærer samtidigt iden...
-
I dag fik jeg bare lyst til at gå. Eller i dag fik jeg lyst til bare at gå. Så det gjorde jeg. Gik med solen og følte tilfredshed over dage...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar