fredag den 6. februar 2026

revisordrømme

 tænker mine dage anderledes. op på studie på job hjem game læse, måske lave mad, sådan er vinteren

så bliver weekenden god med aktiviteter

 på job, på kontor, barndommen, ville være revisor, bare et ord jeg havde hørt, kontorartikler og kontor 

jeg ved ikke hvordan jeg opsnappede ideen om at et revisorarbejde virkede bestræbelsesværdigt. jeg vidste ikke hvad en revisor lavede (det gør jeg måske stadig ikke) men jeg var slet ikke interesseret i indholdet af arbejdet. Det var formen (ser jeg nu), der tiltrak mig, mit lille barnesind. Måske formen som æstetik. Jeg havde sikkert set det på film. Karakterer der sad på kontorer, åbne landskaber med små kabiner, skuffer med papirer, plastikark, mapper, kuglepenne, hæftemaskiner. Et skrivebord med ringbind, monitorer. Notesbøger, dueslag, hvide kaffekopper. Iklædt jakkesæt med slips og en flot skuldertaske i læder...

det er den sygeste fantasi, det laveste lavpunkt, det totalt meningsløse

men noget af æstetikdrømmen holdt ved, jeg købte en ny stiftblyant forleden på nordre frihavnsgade, jeg var den første kunde i butikken, kom om bagved skranken og lod ekspedienten forklare løs om de forskellige typer, om blød- og hårdhed, hendes egne foretrukne, på en eller anden måde tror jeg også jeg gjorde noget for hende den dag

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

tusind humør

 Jeg har tusind humør om dagen. Festen i lørdags begyndte kl 17:30 og jeg var hjemme kl 6... nogen gange kommer det bag på mig, at jeg blive...