Sidste dag i marken

 Vinden trænger gennem overtøjet. Vi står ved planteskolen og bygger videre på bordet udenfor, der skal hærdes af vejret. Det går dagen med. Planker og skruer, nogen gange må vi ned og ligge under bordet for at skrue i. Vi ved ikke helt hvordan vi skal bære os ad, så vi prøver os frem indtil vi finder en løsning. N viser hvordan jeg bruger stiksaven, hvordan jeg skifter bor i skruemaskinen. Det er min sidste dag i marken, og først nu bruger jeg stiksaven, første og sidste gang. Solen titter frem. Det er smukt, det er hundekoldt. Der falder slud. Da jeg har skruet den sidste skrue i, kommer Mi og skal hjælpe N færdig med bordet. Det skal have insektdug på. Jeg har fri. Kl. Er lidt i 14. Jeg kommer ikke i næste uge. Så det var det. Midt i bordbygningen krammer jeg dem begge to og siger tak for nu. Det bliver vemodigt, jeg bliver rørt. Endelig føler jeg at jeg har et forhold til stedet, til menneskerne, til arbejdet og vejret. Jeg forlænger afskeden, men så trasker jeg ned til værkstedet og pakker mine ting og går mod bussen. 

Pludselig er jeg en del af noget. Og så pludselig er jeg det ikke længere.