ingen lever alle steder

Der var udsolgt af forårsløg. T spurgte om vi skulle købe koriander i stedet. Jeg tog en potteplante ned fra hylden, så den sparsomme mængde til 17-18 kroner. Helt instinktivt tænkte jeg nej. Nej, det gider jeg ikke betale. I sidste eller forrige uge fik jeg koriander med hjem fra haven. En propfyldt pose med stærk koriander. Mit syn har ændret sig. Når jeg ser på grøntsagerne i supermarked, ser jeg forsyningskæder. Eller rettere - for jeg kan netop ikke se dem - jeg ser fraværet af tilsynekomsten af forsyningskæder. Jeg ved ikke hvor grøntsagerne kommer fra, jo, Danmark Spanien, Marokko, men hvilken mark, hvilken produktion, hvordan er de dyrket, hvem har dyrket, hvem har sået, hvem har høstet, maskiner, mennesker, hvilke forhold har de mennesker haft, hvad er blevet stoppet i jorden. Det er som om min nye tilegnede viden har bragt en stor glæde og et stort mismod med sig. 

Jeg var på Krogerup til netværksseminar om Jordbrugets dannelsespotentiale. I et drivhus var folk fra hele landet samlet om det samme. En antropolog forslog en plantebaseret pædagogik, fagfolk talte og tænkte om ting jeg først er begyndt at tilnærme mig en forståelse af og for. Det var inspirerende. Intimiderende. Overvældende og ret fantastisk. Mit verdensbillede er igang med at blive rystet. At blive vendt. Som havde en broadfork løsnet min jord, gjort mit kompakte sind mere porøs. Det er godt. Det er omvæltende. 

Følelsen af endnu en gang at være i periferien af fællesskabet kom igen. Det er som om jeg kun snitter gruppen. 

ingen lever alle steder, men alle lever et eller andet sted. intet er forbundet til alt, men alt er forbundet til noget.