der er ikke en muskel jeg ikke er øm i

 Lige nu ligger jeg og er næsten kommet mig oven på den første uge i marken. Jeg er i sengen, hvor jeg befinder mig mest. Jeg drikker kaffe for at vågne og tager snus for at blive i trætheden. For at falde halvt i søvn igen. Jeg har høstet salat, spinat, tomater, bønner og basilikum. Jeg har luget og flyttet kompost. Jeg har lagt ny mypex (ukrudtsdug) omkring bedene. Jeg har kørt frem og tilbage mellem haverne i en gammel golfvogn og grint og snakket og koncentreret mig om arbejdet sammen de enestående K, M, M og N. Jeg læser Fælles Liv og nyder følelsen af at det netop er det jeg udlever i marken. Jeg har ikke prøvet noget så hårdt før. Mit immunsystem har været ude af balance lige siden onsdag aften. At være tilbage I Købehavn føles næsten forkert, jeg vil tilbage i marken, selvom jeg slet ikke kan forestille mig, at jeg igen på mandag står op kvart i seks og cykler ti kilometer for at gå i gang med arbejdet kl syv.