nachos

 

 

 

Det er en sær oplevelse, når de nærmeste reagerer på det jeg skriver. Jeg glemmer undertiden at der er et par stykker der læser med, og derved også ved hvad jeg laver og tænker, ihvertfald noget af tiden. Som da J spørger hvordan jeg har det, og jeg finder ud af at jeg den dag ikke lige havde det nice, og så tænkte jeg på det nyeste opslag og kunne se sammenhængen.

 

De sidste dage har været badet i lyset af den morgensol der brændte over vindmøllerne på amager, og selvom jeg havde forbudt alle at se hvad klokken var, vidste jeg, at nu havde jeg lavet en døgner. Der var ikke noget at komme efter derude under vindmøllerne, men det vidste vi nok godt. Det vigtige var selve turen. At vi cyklede af sted med alt muligt i kroppen og solen var brandvarm og ingen havde vand med. 

 

Husker pludselig min drøm. Om en grøn slange. Ikke første gang jeg har en drøm om slanger, og taget min slangefobi i betragtning, må den være ladet med betydning. Kan huske jeg bare skal have den slået ihjel. Den skal dø, for at jeg kan leve. Den gemmer sig på værelset, i tøjet, jeg veksler mellem blodtørst og angst, løber frem med en køkkenkniv, skynder mig tilbage og lukker døren. Åbner den forsigtigt og kan ikke finde slangen, så pumper angsten, så ser jeg den på boghylden, nu skal den dø. Drømmen slutter aldrig. På et tidspunkt handler det om at slå slanges ejer ihjel for at slangen kan dø. Helt igennem utroligt hvordan man kommer igennem dagen, når man har været så meget igennem om natten. Nogen gange kan jeg blive i tvivl om drømmene ikke kræver ligeså meget af vores energi som virkeligheden. At det er derfor jeg altid er så træt.

 

Nu er det som om jeg bare kan blive ved med at skrive. Så må I sgu læse med eller lade være. 

Mit hoved er ikke helt klart, men er sikker på det bliver det snart. Jeg får sommerferie i dag. Hvis jeg består, men mon ikke. Og hva så. Så skal jeg ordne. Min medicin, mit tøj, mit ps plusabonnement, min lejlighed. arbejde lidt mere, registrere de skide bøger. Sætte nogen andre bøger på plads. 

 

E og J kom forbi i går. Vi drak pepsi og gik en tur efter en café med nachos. E havde dejlig energi, J og jeg var ved siden af os selv. Det var E også, men hun transformerede den til en dejlig energi. Hun spildte sit glas på caféen. Vi delte en skål nachos, J skulle ikke have noget, bare smage. Så gik vi igen. Helt færdige. Men glade. Ja, vi var glade. Selvom der findes dage, hvor man tror at man aldrig bliver sig selv igen. Hvor man tror løbet er kørt, det var det, der ødelagde jeg det hele. Men sådan er det ikke. Man kommer altid tilbage.