Forestiller mig en tid hvor jeg får læst det hele, og hvor jeg overskud til det hele. Det er nu man ville gå tur rundt om søerne. Som byboer. Istedet ligger jeg i sengen og lader solen stikke mig i øjnene, så jeg bliver helt synsforvirret og må vente lidt før blikket vender tilbage. Den og den og den glæder jeg mig til. Det og det og det håber jeg sker. At vende tilbage til København: ofte føler jeg mig ikke forbundet til verden. Outsidersyndrom eller diagnose? Hører Bon Iver... igen. Har alle en Emma? Det første break-up, det skelsættende. Så mange agendaer fylder mit sind. Genlæser lidt. Er en flakkende læser. Kigger også i den der. Tænker på de fotos jeg fandt i en gammel digtsamling. Dem jeg tror er forsvundet, som jeg har smidt væk. Digtsamlingen har jeg stadigvæk, men den er intet i modsætning til de fotos.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
nachos
Det er en sær oplevelse, når de nærmeste reagerer på det jeg skriver. Jeg glemmer undertiden at der er et par stykker der læser med, o...
-
I dag fik jeg bare lyst til at gå. Eller i dag fik jeg lyst til bare at gå. Så det gjorde jeg. Gik med solen og følte tilfredshed over dage...
-
Jeg er træt nu, omsluttet af et uldtæppe i mine forældres sofa, imens solen skinner, fuglene fløjter, far slår græs og mor luger og går med...
-
Sidder på hænderne på arbejdet. Koger i dette sorte drivhus på Københavns havn. Jeg laver meget lidt. Foregiver at arbejde. Ser søgende ud....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar