Jubilæum

 Det er en kedelig erkendelse at opdage, at ens liv ikke længere er interessant nok til at man gider skriver om det. Måske handler det ikke så meget om at man ikke orker, som det handler om, at der simpelthen bare ikke er noget at skrive om. 

Da jeg var i marken bragte hver dag (ikke hver dag) noget stof. Selve arbejdet, turene frem og tilbage, refleksioner, ideer, kroppens virke. 

Nu er jeg igen på Østerport, men jeg skal ikke tilbage i marken. Jeg skal bare hjem, fordi jeg skal til tandlæge og jeg stoler mere på ham mine forældre bruger, end jeg stoler på min dømmekraft i forhold til at finde en i København, der ikke snyder mig. 

Egentlig har jeg fødselsdag i morgen, eller det er jo så sandt så sandt, men jeg skal til Svendborg fordi jeg skal til tandlæge og ikke fordi jeg har fødselsdag 

Mit tog bliver aflyst. Så opstår den der lille panik indeni, hvad gør jeg nu? På infotavlen står der toget går fra hovedbanen, så må jeg vel komme derind. Jeg hopper på Øresundstoget og kan se på dsb-appen at jeg når det samme tog, altså mit aflyste. Jeg løber ned under skinnerne og sætter mig ind i stillezonen. Jeg tror det er et nyt tog. Interiøret ser helt ubrugt ud. Stadig et Word-Art-lignende mønster på sæderne, i grå og kedeligt navy blå nuancer. Nye puder til nakken og hovedet. Jeg kobler på wifi-netværket og åbner reddittråden med links til ulovlig stream af fodbold. Arsenal vs Bournemouth er allerede i gang. Forbindelsen er overraskende god. Lige så stille passerer Sjælland forbi i vinduet. Toget glider ikke som på smør, men hakker noget i det. Især da vi kører fra Valby. Helt prustende og besværet, lidt som det der bumletog i Dumbo, der kører op af bjerget, hvis motorlyd er en gentagelse af “jeg kan godt, jeg kan godt, jeg kan godt” - det er sådan jeg husker, det siger.

.

Arsenal taber.

Solen skinner på fødselsdag. Vi kører ud til et loppemarked, der står en nærmest ubrugt cykel til 400kr. Min far skal med ind over og vurdere standen, vi piller forhjulet af og lægger den ind i bagagerummet. Derhjemme finder han ud af at ventilgummiet i slangen på baghjulet er mørnet, han forklarer mig hvad det betyder, om mekanikken, hvordan gummiet gør at der kan komme luft ind men ikke ud. Imens mor og jeg kører i Føtex (jeg kører med for at købe nikotinposer) finder han en ventil på den gamle rustbunke af en cykel der for evigt har stået i indkørslen - cyklen står pumpet og klar, far bager pølsehorn, inden mor kan bage småkager, jeg kører en tur op og ned af vejen, vi tager forhjulet af og lægger cyklen tilbage i bagagerummet, så jeg kan få den med til København. Jeg siger flere gange at jeg nok skal betale for den når jeg får løn (får løn fra kb midt på måneden og ikke i slutningen). 

Solen skinner. Jeg er rastløs. Prøver at læse, lave opgave, ser lidt premierleague, går i bad, vi drikker kaffe og spiser kage på terrassen. Så kommer naboens søn, der var kun tre stykker kage, han får et pølsehorn. Vi taler med ham, om pokemon, lucky Luke, hans nye sko der lyser, de er hurtige, men nok mest fordi han har lange ben, ifølge ham selv, hvad er han, 3,4 år? Så kommer hans mor og lillebror, altid skulende, observerende, der går lang tid før han bløder op - de får også et pølsehorn. På mange måder meget dansk forårsidyl. 

Der tikker matches ind, eller likes, eller hvad siger man, hinge… jeg læser lidt i Seeberg. Skriver lidt opgave, så tænder far for fjernsynet og vi ser presselogen, i virkeligheden et ret fedt program.

I morgen kører vi til Rudkøbing, så håber jeg på det bedste, at der ikke skal en større tandoperation i gang. Efter kører far mig til Nyborg, det er så sødt han gider. Tror jeg skal løbe i Fælledparken i morgen, prøve at finde et godt sted til kroket. Og så starter alting forfra