tirsdag den 23. december 2025

et barn er født i betlehem, i betlehem, i betlehem, i betlehem, i...

 i år holder vi jul. Det er vi begyndt på igen. Alle er samlet i det lille hus, ingen kan trække sig tilbage. Jeg prøver, går ovenpå, men der er hul igennem ved trappen, man er på medhør i alle samtaler, blanding af tryghed og distraktion. Der er børn i hytten, der er gang i den, alle vil have en bid af dem, de er trætte og overstimulerede, de er bedårende og jeg elsker dem. Sover nu på madrassen. J og E har fået sengen, alt er som det plejer. De hvisker og griner inden de sover, de vender og drejer sig, går op for at tisse, kan høre dem hele vejen. Vi skyller ikke ud efter den mindste er blevet puttet. Værelset ligger klos op af wc'et. Alle er trætte. Jeg halvsover på sofaen ovenpå, læser lidt i digtsamlingen jeg skal anmelde, læser lidt guattari inden jeg daler hen af snusen, læser lidt Jeppe Aakjær, ser dart, rigtig meget dart, far har sat sin skive op på en gammel dør og lavet et systemt så den kan tages af og på orangeriet oppe under halvtaget. En stor arbejdslampe fungerer som spot og vi kan spille når det er blevet mørkt. 

sådan er det jul i det gamle lille hus på landet. nogen skyder allerede krudt af, man skal ikke være hjemme nytårsaften, stråtag og fyrværkeri er en rigtig dum kombi, der bliver skældt ud på vejen. Tror mor ligger et opslag op på facebookgruppen, beder folk vise hensyn, sådan er det nytår i det gamle lille hus.

jeg giver min mor en orgelkoncert i julegave. håber hun kan den dag. 

 

1 kommentar:

  1. Jeg forestiller mig jer som et real life krybbespil god jul!

    SvarSlet

tusind humør

 Jeg har tusind humør om dagen. Festen i lørdags begyndte kl 17:30 og jeg var hjemme kl 6... nogen gange kommer det bag på mig, at jeg blive...