fredag den 12. december 2025

alle sammentræf er tilfældige

 Det mest er hvad det er. Også når det tilsyneladende først er noget andet, end det er, så er den maske "det" bærer samtidigt identisk med "det". Sådan er mit arbejde på biblioteket. Sådan er det med det tomrum tiden op til kl 13 åbenbart altid ender med at være. 

Blev påvirket af en tekst. Ikke så meget pga indholdet, men pga afsenderen. Ville skrive men energien var en dårlig energi at skrive på. 

Ny oplevelse på stationen: et godstog holdt ind, en ældre herre i kedeldragt med en pibe i munden gik hen til førervognen og trådte op, togføreren kørte igen. Det mindst 2025 jeg har oplevet i år. Det mest 2025 jeg har oplevet? At være i Parken og købe øl. Man scanner sit kort for at blive lukket ind til salgsområdet, så tager man hvad skal bruge og går helt almindeligt ud igen. Det fungerer åbenbart på den måde, at nogle kameraer tager et billede af dig i det øjeblik du scanner kortet (bare så man er med, man har ikke købt noget endnu, man er blot blevet lukket ind). For at der ikke går gdpr og identitetsgenkendelse i den, så laver systemet med det samme billedet af dig om til en avatar, som den så tracker og ser alt hvad du tager. Dagen efter trækker de pengene, helt korrekt. Det vil sige man føler øllene er gratis. 

.

Jeg kan lide tanken om at have fået en blogven. Eller ven ved jeg ikke endnu. Et blog-bekendtskab - en inde på bloggen (ude på internettet?) der rækker ud og ind. Ligesom min bror J i et stykke tid havde en bænkven, en han kun mødte på bænken i en bestemt park i københavn, en relation der kun var tilstede i den park, en dyb relation på en måde, dyb på en anden måde, fordi den aldrig brød ud af bænken i parken. De kunne tale sammen i timer, men da hun inviterede med til koncert takkede han nej. Det var en relation tæt knyttet til, ja, der var fuldstændig afhængig af og kun fandtes i kraft af deres tilfældige møder. Men ja det er hvad det er. Alle sammentræf er tilfældige. Alle skæbner er forudbestemt. To mennesker der krydser bane har potentialet til skabe en relation og potentialet til ikke at gøre det. 

Sjov leg: Al lykke er godt. Al ulykke er dårligt. Al kulde er koldt. Al varme er varmt. Alt liv findes. Ingen død gør. "Den eksakte dato for katastrofen er kendt". Men datoen for miraklet er ukendt.

Bjørn i Ikea

 



Klub i Edinburgh

2 kommentarer:

tusind humør

 Jeg har tusind humør om dagen. Festen i lørdags begyndte kl 17:30 og jeg var hjemme kl 6... nogen gange kommer det bag på mig, at jeg blive...