Imens verden er alt det der er

 Søerne i København lugter italiensk af fisk

Alles x sidder her alle har fødselsdag 

Vi fejrer det vi kender

Som alle kender

Sådan har det aldrig

Sådan har det altid

Været

Aldrig

Altid

Fungeret

Jeg venter hele aftenen på at

Du river mig i stykker

Når klokken bliver syv

Er vi alle hinandens spøgelser

Imens verden har stemt 

 Det hele ned i hullet

Imens verden er alt det der er

Men jeg tænker tit at det er utroligt at det var det 

At den verden vi fik er den vi har

At der ikke findes andet i den 

End det der gør

Og jeg synes ikke det kan være rigtigt

Og jeg sidder en time og taler med Statens IT

Og de fjernstyrer min PC 

Fra et andet kontor

I den samme verden

Alle maskiner er forbundet til en anden maskine  

Og intet blev løst men sagen blev oprettet

rockstjerne

Vågner men ikke helt er stadig fuld rummet er et andet 

Solen skinner jeg følger bare med

Elleve tusind på gaden københavnerne har tømmermænd alle fra festen går her 

Føles det som

Klimamarch med træt stemme trætte øjne og glæde i kroppen jeg følger bare troppen lader mig styre

Greta Thunberg taler og hun er en rockstjerne det mærker man

Klimamarchen er en forlængelse af festen de går hånd i hånd jeg vil gå med i deres hænder

Jeg har snart ikke mere rent tøj det rene ligger hos J vi har ikke kunne få det til at gå op

Man lærer at gå i det samme  

Lektier er ikke det vigtigste i verden men verden er det vigtigste i lektierne og det holder jeg af 

 

Få mest ud af dagen som var den en kilde i sig selv og ikke bare timer jeg kunne fylde liv ind i

 Hvor meget kan man putte ind i dagen? Forårssolen giver mig lyst til fylde dagen ud - men jeg kan ikke, eller min krop kæmper imod mit sind. Mine øjne kæmper imod mit syn. Eftermiddagen kunne bruges på anden vis, jeg kunne ses med mennesker der ikke er mig, men så igen har jeg den sidste uges tid brugt mange timer med mange forskellige mennesker der ikke var mig. Solen vil mig, jeg vil solen men kan ikke. Jeg kunne cykle til den asiatiske købmand og købe saucer og nudler og tofu, men jeg ligger i sengen og prøver at gå i Brugsen der ikke er super, og ikke engang daglig, bare brugs. Også mig, Brugsen. Også mig…

når de vågner skal du blive et spøgelse

 Sidder i bussen til Aarhus. T fik mig på datingapp i går, det er en stor udfordring. Det har åbent Pandoras æske 

Fuglene på bæltet et containerskib

Sidder i bussen til København. 

kl 7 om morgenen: vi bliver spøgelser

 Cykler gennem byen som et spøgelse, folk stopper pludselig op, jeg når ikke at bremse, kører ind i en herre med armen, vender om og kigger tilbage gennem solbrillerne, kan ikke høre noget for musikken i ørerne, frustreret, hvad har de gang i

Men var der rødt, var det derfor de stoppede...

nu sidder aftrykket af herren i min arm, et pinligt spøgelse gennnem byen 

enten er man helt hypet bag efter eller også er man helt træt 

træt forår

 har jeg nogensinde fortalt hvor lidt jeg kan lide at gøre rent. Jeg elsker når der er rent. Jeg får det bare sjældent gjort, og når jeg gør er det med den lavest mulige indsats og ofte kun ét sted i lejligheden. I dag har jeg gjort meget rent, jeg har på en måde fundet en metode, som jeg skal prøve af igen. Noget med at acceptere, også at det tager tid at gøre rent, så jeg sætter tempoet ned og sætter en gammelt drake-album på og går ned på knæ, skrubber og skurer, kører kluden langs listen og laver små klamme støvbolde udgjort af mange måneders hårdt indsamlingsarbejde. 

its hard to get a proper perspective on humankind 

vi kan stille os på skyernes side, skrive verden frem fra havets perspektiv men vi ved ikke hvad det vil sige at være hav, at være sky

jeg ved ikke hvad det vil sige at være en anden

hakker mig ned i dag

går rundt i dag i det samme tøj fra i går for ikke at slippe for røglugten - lidende sådan

træt forår i vente

cykle tusind kilometer 

alle de historier jeg fandt på er blevet opløst - jeg ved ikke længere hvad der er sandt jeg ved ikke længere om perspektiverne findes jeg ved ikke længere om jeg ved noget jeg ved ikke længere om jeg bør vide det

jeg ved jeg skal trække vejret jeg ved jeg skal tage det roligt jeg ved jeg ikke har travlt jeg ved hvad klokken er jeg ved hvad jeg skal i morgen jeg ved hvor meget jeg elsker forårssolen jeg ved hvor meget jeg elsker luften jeg ved hvor meget jeg holder af fuglesang jeg ved hvor meget jeg elsker mine nærmeste hvor meget jeg elsker at kunne være i stand til at elske at det må være et perspektiv vi kan bruge til at overskride os selv jeg ved hvor meget jeg elsker kærlighedsperspektivet - at se på verden som om jeg var forelsket i den

en eneboers dyder

 kender du det, at man prøver at slå sine følelser op nettet, for at finde et svar der kan hjælpe en med at rumme dem? Eller er det bare mig der er vokset op med internettet som denne evige mulighed. Altid kan man spørge det. Hvordan renser man sin tunge? Hvor lang tid skal kartofler koge, hvis de skal bruges til kartoffelmadder? Hvilket symbol på vaskemaskinen betyder uld-program? Hvorfor bliver jeg nervøs? 

 Spiser en frysepizza. Spiser på kollegiekøkkenet, thailandsk kødsalat uden kød. Spiser hos E, J er i Aarhus. Kløjes i Kant, får ham simpelthen galt i halsen.

Der hænger en gul tåge over Østerbro, som lys fra et drivhus. Jeg sidder på planeten Jorden. Jeg har ønsker for fremtiden. Jeg har ærgrelser over fortiden. Jeg kender ikke nutiden. Jeg tænker over hvor mange mennesker der i årenes løb har læst Kant. Tænker du nogensinde over at visse tekster er blevet læst for første gang gennem århundrederne ? Jeg er blot en ud af mange, der læser ham for første gang og møder hans tanker for første gang, men at den oprindelige første gang for længst er overstået. Gør det min læsning af Kant mere eller mindre betydningsfuld? Det fede svar ville jo være mere.

Men altså jeg sider på planeten Jorden, der mest af alt er vand, eller hvad, hvad med jordens indre? Der er sikkert også meget væske. Her på planeten har jeg spist en frysepizza, en thailandsk kødsalat uden kød, en pastaret med svampe og en melonsalat og læser Kant.